Mit navn er Marianne Sodemann. Jeg er uddannet Natural Horse Care (NHC) Practitioner ved Jaime Jackson, ISNHCP, og trimmer barfodsheste efter en metode, som er baseret på videnskab, fakta og empiri. Mit fokus er at skabe en rolig og positiv oplevelse for din hest - og for dig og mig! Hovtrimning er min hobbyvirksomhed, da jeg har et fast job ved siden af. Jeg kører i Østjylland efter aftale på hverdage kl. 16-18 og nogle weekender. Jeg trimmer 1-2 heste per besøg. Send gerne sms eller mail.
Det naturlige hovtrim er bare én af fire faktorer, som påvirker din hests sundhed og trivsel. De tre andre er: Kost, management og brug af hesten.
Den eneste forskel på mustangen i Utah (billedet øverst) og din hest er LEVEVIS (livsstil/erfaring). Begge tilhører arten Equus ferus caballus! De ser forskellige ud, men hovens anatomi er den samme. Forskning viser, at hesten som levede på de nordamerikanske stepper for 1-2 mio. år siden er genetisk identisk med den nulevende hest. Mustangen, Amerikas vilde (ferale) fritlevende hest stortrives i den barske højtliggende ørken i US Great Basin. Derfor er dens levevis og sunde smukke hove vores model! Hesten er udviklet til at småspise og vandre i flok 24/7. Det ligger kodet i dens DNA. Så uanset hvor i verden vi er, giver det mening at imødekomme hestens basale behov. Det kunne være at indrette et stisystem/vandrefold - også kaldet Paddock Paradise.
Læs videre i The Natural Horse - Lessons From the Wild! Bogen handler om alle heste - også din!
Forskning viser, at vi i mange hundredetusinder af år har haft heste i Vesteuropa, også under klima som det nuværende. Den nordamerikanske steppe er hestens oprindelige habitat, men i dag har den mange forskellige levesteder (Naundrup PJ, Svenning J-C (2015) A Geographic Assessment of the Global Scope for Rewilding with Wild-Living Horses (Equus ferus). PLoS ONE 10(7): e0132359).
Som hovtrimmer tilbyder jeg et gratis vejledende besøg til nye kunder. Under besøget vil jeg fortælle om mit arbejde og høre om din hest, så vi kan lære hinanden bedre at kende. Hvis vi af den ene eller anden grund ikke vælger at fortsætte samarbejdet, er besøget gratis. Hvis vi beslutter at fortsætte samarbejdet, kan jeg trimme din hest samme dag eller efter aftale. Se venligst mine priser nedenfor.
0 kr.
Alle priserne er pr. hest og med moms og kørsel. Jeg kører i Østjylland efter aftale på hverdage kl. 16-18 og nogle weekender. Jeg trimmer 1-2 heste per besøg.
450 kr.
Alle priserne er pr. hest og med moms og kørsel. Jeg kører i Østjylland efter aftale på hverdage kl. 16-18 og nogle weekender. Jeg trimmer 1-2 heste per besøg.
500 kr.
Betaling via MobilePay på mit erhvervsnummer.
MobilePay #31140
Jeg har indtil videre ingen rabatter eller abonnementer.
-
For at hestens hov kan udvikle sig bedst muligt (under de betingelser, som du kan tilbyde den), anbefaler jeg et fast interval på maks. 6 uger. Hvis du efter 1-2 trim ikke ønsker at aftale et fast interval på maks. 6 uger, forbeholder jeg mig retten til at aflyse samarbejdet.
-
Hoven afspejler hestens sundhed:
De vigtigste ingredienser: Adgang 24/7 til grovfoder som hø med lavt sukkerindhold. Tjek dit tilskudsfoder for sukkerindhold. Mange heste får for meget sukker og har ikke godt af næringsrige kulturgræsser.
Jaime Jackson skriver: "Tear down the stalls and fences and let the horses run about and mingle." Overvej at sætte en ekstra tråd op på folden og høstationer fordelt langs sporet. Så begynder hestene at vandre af ren nysgerrighed!
Horsemanship handler om fair og fornuftig brug af hesten på dens præmisser. Eksempel: Hvis dit brug af hesten slider mere på hovene, end de kan nå at vokse ud, så hold lidt igen? Eller brug boots?
Uddannelsen ved ISNHCP er grundlagt af pioneren Jaime Jackson. Den bygger på et stort empirisk materiale, videnskab og 40 års erfaring.
Mit virke som hovtrimmer som hobbyvirksomhed er dækket af min ansvarsforsikring ved Privatsikring A/S.
Titlen som hovtrimmer er ikke en beskyttet titel. Derfor er det vigtigt for mig at nævne, hvad min træning har indeholdt. Se det fulde træningsprogram på isnhcp.net (Institute for the Study of Natural Horse Care Practices).
Jeg begyndte i 2019 og fik mit diplom i 2024. Ud over pensum og 8 skriftlige tests har jeg trimmet mange heste og kadaverhove undervejs. Jeg har trænet med 5 forskellige ISNHCP instruktører og har gennemført 13 såkaldte mentorships i hhv. Danmark, Holland og Italien. Et mentorship er en arbejdsdag, hvor man kører ud og trimmer heste hos instruktørens klienter.
Træningsprogrammet er baseret på Jaime Jacksons observationer i USA's Great Basin i 1982-1986, hvor han studerede de sunde hove og den sunde livsstil hos vilde (ferale) fritgående heste. Pensum i 2024:
Som hovtrimmer tilbyder jeg et gratis vejledende besøg til nye kunder. Under besøget vil jeg fortælle om mit arbejde og høre om din hest, så vi kan lære hinanden bedre at kende. Hvis vi af den ene eller anden grund ikke vælger at fortsætte samarbejdet, er besøget gratis. Hvis vi beslutter at fortsætte samarbejdet, kan jeg trimme din hest samme dag eller efter aftale. Se venligst mine priser ovenfor.
Baggrundsbilledet øverst på siden (Tule Valley, Utah): Credits Wikimedia Commons (Qfl247).